Om mig
Hej, jeg hedder Rikke og sammen med min boxer Frida står jeg bag Ilskov Hundeudstyr.
Frida og jeg elsker et aktivt hundeliv med masser af træning, eventyr og tid i naturen. Vi træner blandt andet K9 Biathlon, Rally, IGP og Canicross, og gennem vores fælles oplevelser har jeg fundet en masse produkter, som vi simpelthen ikke vil undvære i hverdagen.
Derfor opstod idéen til Ilskov Hundeudstyr. Jeg ønskede at samle vores egne favoritter ét sted – lige fra naturlige godbidder og tyggeben til legetøj og udstyr af god kvalitet, som vi selv bruger og kan anbefale til andre hundeejere.
Ilskov Hundeudstyr drives ved siden af mit arbejde som mellemleder i Forsvaret og er først og fremmest et passioneret hobbyprojekt, bygget på kærligheden til hunde og ønsket om at dele de produkter, som Frida og jeg selv er glade for.
Du er selvfølgelig også meget velkommen til at besøge os i butikken, som vi har skabt hjemme på ejendommen lidt nord for Herning.
Vi sætter stor pris på den personlige kontakt og elsker at møde både to- og firbenede kunder.
De bedste hilsner
Rikke & Frida